Om Kreftregisteret
Artikkel
|Sist endret
Kreftregisteret skaper kunnskap og spreier innsikt som skal bidra til å minske byrda av kreftsjukdom.
Kreftregisteret er ein del av helseforvaltninga. Som del av endringa i den sentrale helseforvaltninga, vart Kreftregisteret frå 1. januar 2024 overført til Folkehelseinstituttet, organisert som eit eige område. Før dette var Kreftregisteret ei sjølvstendig eining under Oslo universitetssjukehus HF, med eige rådgjevande styre. Deler av styret si rolle vert no vidareført av ei strategisk rådgjevingsgruppe.
Kreftregisteret samlar inn data og lagar statistikk om kreftførekomsten i Noreg, og har omfattande forskingsaktivitet. Kreftregisteret har også administrativt ansvar for dei offentlege kreftscreeningprogramma i landet.
Historikk og organisering
Kreftregisteret vart oppretta i 1951 og er eitt av dei eldste nasjonale kreftregistera i verda. Dette, saman med det unike personnummersystemet vi har i Noreg, gjer at materialet Kreftregisteret har, også internasjonalt sett, er særs godt eigna til å skape ny kunnskap gjennom forsking, og spreie innsikt om kreftsjukdom.
Staben i Kreftregisteret tel om lag 200 personar (165 årsverk), og er organisert i tre fagavdelingar, tre screeningseksjonar og ei stabs-/støtteavdeling.
Kreftregisteret har rundt 25 forskarar og 25 juniorforskarar i staben, med ulik fagleg bakgrunn, mellom anna medisin, statistikk, informatikk og psykologi.
Formål for Kreftregisteret
Forskrift om innsamling og behandling av helseopplysningar i Kreftregisteret (lovdata.no) fastset følgjande hovudmål for Kreftregisteret:
Registrering
Samle inn og innanfor rammene for forskrifta behandle data om krefttilfelle og kreftundersøkjingar i Noreg for å kartleggje utbreiing av kreftsjukdomar i landet, og kaste lys over endringar over tid.
Forsking
Drive, fremje og gje grunnlag for forsking for å utvikle ny kunnskap om årsaker til kreft, diagnostikk, naturleg utvikling og effektar av behandling for å forbetre og utvikle kvaliteten på førebyggjande tiltak og helsehjelp ved kreftsjukdom, samt følgje opp enkeltpasientar og pasientgrupper.
Informasjon
Gje råd og rettleiing om helsehjelp ved kreftsjukdotrå i ar, og informere forvaltninga og innbyggjarane om tiltak som kan førebyggje utvikling av kreftsjukdom.
Behandling og innsamling av helseopplysningar
Kreftregisteret har eigne forskrifter om innsamling og behandling av helseopplysningar i registeret. Frå 01.01.2002 vart kreftregisterforskrifta (lovdata.no) sett i kraft. Kreftregisteret er også underlagt Helseregisterlova (lovdata.no).
Med denne lova og forskrifta fekk Kreftregisteret eit tryggare heimelsgrunnlag for verksemda.
Kreftregisterforskrifta set formelle krav både til helseinstitusjonane og til Kreftregisteret. Dette betyr mellom anna at alle som behandlar kreftpasientar, er pålagde å melde inn til Kreftregisteret innan to månader etter at opplysningar om kreftsjukdom er dokumentert.
Det er også krav om at helseinstitusjonar skal ha system for å sikre at melding vert sendt til Kreftregisteret innan fristen.
Kreftregisteret har plikt til å melde frå til Helsetilsynet dersom helseinstitusjonar ikkje følgjer forskrifta.
Alle krefttilfelle i Noreg skal meldast til Kreftregisteret
Alle legar i landet er pålagde ved lov å melde nye krefttilfelle til oss. Kreft skal meldast om det er mistanke om kreft, sjølv om sikker diagnose ikkje er stilt, eller om diagnosen fyrst vert stilt ved obduksjon. Ved tvil om meldeplikt skal melding sendast.
Kvalitetsregistera
Kreftregisteret sin kompetanse innan diagnostikk og behandling er stadig aukande. Med bakgrunn i dette har Kreftregisteret, i samarbeid med det kliniske miljøet i Noreg, dei siste 20 åra utvikla nasjonale kvalitetsregister for kreftbehandling.
Screeningprogramma
Kreftregisteret har også administrativt ansvar for dei offentlege kreftscreeningprogramma i landet Mammografiprogrammet, Livmorhalsprogrammet og Tarmscreeningprogrammet. Desse screeningprogramma har mål om å førebyggje kreftdød ved å oppdage kreft eller forstadium til kreft så tidleg som råd.